Områdeguide: Fuengirola på Costa del Sol

Den pulserende by Fuengirola er beliggende tæt på Mijas, lige i smørhullet mellem Marbella og Malaga og er en skattekiste fyldt med oplevelser, der spænder fra (sol-) badning på områdets dejlige strande til udforskning af historiske seværdigheder og gastronomi. Området er berømt for sine strande og en livlig atmosfære, i byen langs kysten. Byen byder på en imponerende blanding af solrige dage, kulturelle skatte og en livsstil, der fejrer det bedste af Middelhavet. Fuengirola er et paradis for dem, der elsker at kombinere afslapning med eventyr. Så uanset om du leder efter en feriebolig eller en permanent base, vil Fuengirola formentligt indfri dine forventninger.

Først lidt tal og fakta

Fuengirola er med sine 75.000 indbyggere på størrelse med Gentofte. Man mener at kunne datere byen til det 1. århundrede og den har siden da været centrum for utallige slag og krige. Siden 1960’erne har byen gennemgået en omfattende modernisering og i dag er omtrent 25% af områdets indbyggere internationale.

Læs med her, for at høre mere om hvorfor Fuengirola måske kan være det ideelle sted for din næste investering på Costa del Sol.

Strande og havaktiviteter

Fuengirola kan prale af nogle af Costa del Sols mest indbydende strande. Fra den lange og brede Playa de Fuengirola til den charmerende Playa del Castillo, tilbyder Fuengirola strande for enhver type strandgæst. Fælles for alle områdets strande er, at de er perfekte til solbadning, svømning og byder på en række vandsportsaktiviteter, herunder jetski og surfing. Efter en dag på stranden kan du nyde en forfriskende cocktail eller et par iskolde cañas på en af de mange strandbarer og chiringuitos langs kysten.

Playa de Fuengirola er byens hovedstrand og strækker sig over syv kilometer langs kysten. Den brede sandstrand og det krystalklare, rolige vand gør den til et ideelt sted for familier såvel som solbadere. Promenaden der løber langs stranden, Paseo Marítimo Rey de España, er fyldt med restauranter, caféer og butikker, der bidrager til en livlig atmosfære dag og nat. Playa del Castillo, opkaldt efter det nærliggende Castillo Sohail, er kendt for sin smukke udsigt og lidt roligere omgivelser. Her kan man nyde en mere afslappet strandoplevelse, med mulighed for at udforske det historiske slot efter en dag med sol og hav.

Kultur og historie

Fuengirola er ikke kun sol og sand; byen er også rig på kultur og historie. Byen har bevaret sin arv gennem smukke historiske seværdigheder såsom det førnævnte Castillo Sohail, en imponerende borg bygget i det 10. århundrede, og Bioparc Fuengirola, en unik zoologisk have med fokus på bevarelse af det naturlige habitat.

Castillo Sohail er en af Fuengirolas mest ikoniske seværdigheder. Denne kæmpestore borg, der stammer fra den mauriske periode, ligger på en høj med udsigt over havet og byen. Borgen er blevet restaureret og bruges i dag som et kulturelt centrum, hvor der afholdes koncerter, festivaler og andre arrangementer året rundt. Besøgende kan udforske de gamle borgmure, nyde den betagende udsigt og lære om borgens rige historie gennem udstillinger og guidede ture.

Bioparc Fuengirola er en anden attraktion mange søger mod. Som nævnt ovenfor er denne moderne zoologiske have kendt for sit fokus på bevaring og naturbevaring. Dyreparken er designet som en jungle, hvor dyrene lever i naturlige omgivelser, der efterligner deres oprindelige habitat. Her kan man opleve en bred vifte af eksotiske dyr, fra tigre og gorillaer til lemurer og krokodiller.

Gå også en tur gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel, hvor du finder charmerende pladser, lokale håndværksbutikker og hyggelige caféer og spisesteder.

Kulinariske oplevelser

Fuengirola er også attraktiv, hvis du er på udkig efter de kulinariske oplevelser. Byens restauranter og caféer byder på alt fra autentiske spanske retter til internationale delikatesser. Uanset om du foretrækker enkle tapasbarer eller fine spisesteder, vil Fuengirola have det rette til dig. Prøv for eksempel de friske fisk og skaldyr på en af de mange seafood-restauranter ved havnen eller tag en tur gennem de lokale markeder, hvor du kan smage på de bedste råvarer og specialiteter fra hele regionen. For den allermest autentiske spanske madoplevelse bør man besøge en af Fuengirolas mange tapasbarer.

Byens havn, Puerto Deportivo de Fuengirola, er et gastronomisk hotspot. Havneområdet er samtidig et populært sted for aftenudflugter, hvor man kan nyde en middag med udsigt over de smukke lystbåde og den maleriske kystlinje.

Shopping og underholdning

Fuengirola er også et shopping-mekka med et væld af butikker og butikscentre. Fra lokale håndværksmarkeder til luksuriøse butikker finder du alt, hvad hjertet begærer. Udforsk Miramar Shopping Centre for designermærker og trendy caféer eller tag på en spadseretur langs strandpromenaden.

Miramar Shopping Centre er et af de største butikscentre på Costa del Sol. Her finder du et bredt udvalg af internationale og spanske mærker, elektronikbutikker, legetøjsbutikker og meget mere. Centret har også en biograf, en bowlingbane og flere restauranter, hvilket gør det til et perfekt sted for en dag med shopping og underholdning – måske på en af årets få regnvejrsdage.

Fuengirola har også et ugentligt marked, der er et must-see for alle besøgende. Markedet, der afholdes hver tirsdag på Recinto Ferial, er et af de største på Costa del Sol. Her kan du finde alt fra frisk frugt og grøntsager til tøj, sko og håndværksprodukter. Markedet er et fantastisk sted at opleve den lokale kultur og få en smagsprøve på det autentiske Andalusien.

Livet i Fuengirola

Fuengirola byder på en mangfoldig og venlig international befolkning, der skaber en levende og inkluderende atmosfære. Den afslappede livsstil og det pulserende byliv gør det let at forstå, hvorfor så mange vælger at kalde Fuengirola deres hjem. Desuden har byen et godt udvalg af internationale skoler, med både lokale og internationale elever.

Fritidsaktiviteterne i Fuengirola grænser til det uendelige. Byen har flere sportscentre, golfbaner og tennis- og padeltennisbaner. Desuden er kysten perfekt til vandsport som sejlads, dykning og windsurfing. Der er også et rigt kulturliv med teatre, kunstgallerier og festivaler, der sørger for, at der altid er noget at lave, se og opleve i Fuengirola.

Kom og se for dig selv!

Vi håber, at dette nyhedsbrev har givet dig et godt indblik i, hvad Fuengirola har at byde på, og at du måske er blevet inspireret til at udforske Fuengirola selv.

Hvis Fuengirola, eller andre områder på Costa del Sol, lyder som det rette sted for dig at investere i en bolig, så tøv ikke med at kontakte os. Ring til os i dag på tlf. (+45) 31 31 00 10 eller (+45) 31 31 00 40 eller send en e-mail til info@jackie-phillip.com. Hele teamet står klar til at hjælpe.

Vi ser frem til at bringe dig mere indhold og viden fra solkysten i fremtidige nyhedsbreve og blogindlæg.